Portrætter        Reportager        Baggrundsartikler        Nyhedsartikler

 

Vi skal have lov at tale med engle


Religionskritik: Den danske folkekirke er ved at kvæle sig selv i rollen som festarrangør og opportunistisk forkynder af en dogmatisk religion, mener forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff.


Han vinker os ind fra siden af vejen, forfatteren og i denne sammenhæng religionskritikeren Erwin Neutzsky-Wulff. Dels kan hans bopæl, den gamle skole i Vinstrup ved Randers, være svær at lokalisere, og dels har han noget på hjerte, som ikke kan vente.


- Hvis du vil vide, hvad folkekirken står for i dag, kan du lige så godt spørge den lokale konditor. Det er ren kransekage. Kristendommen og folkekirken i dag er ingenting, lyder en af de indledende svadaer fra manden, som i sin tid startede det religionskritiske blad Faklen og er kendt som provokatør og kritiker af blandt andet kristendom og kirkeliv. Men i dag vil Neutzsky-Wulff mere end blot polemisere. En artikel i et kirkeligt tidsskrift fastslog sidste år, at Neutzsky-Wulff er en ikke ringe udfordring for kirken. Og det har bidt sig fast i Erwin.


- Jeg kan forstå, at man nu endelig har tænkt sig at lytte til, hvad jeg siger. Det vil jeg benytte mig af og opfordrer nu til en pennefejde. Lad os få slået fast, hvad religion er, hvad kristendom er, og hvad lutheranisme er, siger han.


Netop uklarheden er ifølge Neutzsky-Wulff et af folkekirkens væsentligste problemer. Han mener, at vore dages kristendom er så udvandet, at den efterhånden kan betyde hvad som helst:


- Allerede Paulus begynder at luge ud i urkristendommen og gøre religionen dogmatisk. Så kommer kirken, der bliver et instrument til at legalisere den politiske magt. Derfor skal der være nogle synoder, der finder ud af, hvad der er god latin. Man inkorporerer nogle hedenske elementer for at få alle med. Luther kommer og renser ud, men det ender i den rene kinderlære, for at enhver bondetamp skal kunne forstå troen. Og i dag er folkekirkens eneste relevans at være festarrangør.


Men du kan da ikke benægte, at der søndag efter søndag sker en forkyndelse af evangeliet, som der jo ikke er blevet ændret på?


- Forkyndelse er nu så meget sagt. Det, som der prædikes over, er det med rødt understreget. Nogle ganske få catch frases som er så tilpas udvandede i oversættelsen, at de kan betyde hvad som helst.


Kan du prøve at komme med et eksempel?


- Jamen, hvis du spørger en konfirmand, hvad kristendom er, så vil han sikkert sige noget med, at hvis vi er døbt og ellers opfører os pænt, så kommer vi i Himlen, og det er da pudsigt eftersom Luther jo netop afskaffede Himlen.


Erwin har fået talt sig varm i sofaen på loftet. De klare blå øjne og det viltre skæg og hår, der synes at gå i et, får ham til at ligne en ilter profet, men Erwin er ikke blot en talestrøm. Han er også en arbejdsom og engageret tænker. For nylig oversatte han Første Mosebog.


- Jeg fandt masser af ekstase og naturalisme i Første Mosebog. Og det er fuldstændig gået tabt i oversættelsen, der har sorteret alt det kødelige og blodige fra. Og da jeg læste Det Nye Testamente på originalsproget, kunne jeg også se, at det indeholder så meget andet end de floskler, vi altid hører. Der er folk, som bliver besat. Skænderiet mellem Paulus og konkurrerende sekter, og den dialektik, som Jesus fører, er jo meget farverig, siger Erwin med engageret røst. Og det er et engagement, som Erwin gerne vil bruge til at genkalde en levende kristendom.


Et sted at starte, mener Erwin, er med adskillelsen af stat og kirke, for så længe kirken er tæt knyttet til statsmagten, vil den forblive opportunistisk og tæmmet, eftersom den skal behage magten. Men adskillelsen er blot et første skridt.


- Kristendommen i dag er ikke nogen religion. Det er ren dogmatik. En religion uden religiøs erfaring er ingen religion. Det at nogen havde en religiøs oplevelse for 2000 år siden, gør ikke noget til en religion i dag.

Det svarer til, at man sagde, at vi har en fysik, men vi vil ikke foretage nogen eksperimenter, for det gjorde vi for 2000 år siden, lyder det fra Erwin Neutzsky-Wulff.


Så faldt hammeren. Eller tiøren. Religion skal altså tage ved lære af videnskaben.


Men er der slet ingen forskel på at indhente sig empirisk viden om verden ved at foretage målinger og eksperimenter og så at søge at opnå personlig frelse gennem troen?


- Det burde der ikke være. Virkeligheden er i fluks. Videnskaben er i fluks.

Og det samme bør religionen være. Empirien det virkelighedsnære, der kan måles og vejes kan gøre religion levende. Vi skal have lov til at tale med engle, uden at de skal gøres til djævle, siger Erwin Neutzsky-Wulff og anklager igen Paulus for at have dogmatiseret kristendommen i en sådan grad, at alt det levende er gået bort.


- Vi ser ikke længere ud ad vinduet. Hverken efter engle eller svaler. Vi skal kunne slå svaret op i en bog. Kristendommen i dag er ikke nogen religion. Det er ren dogmatik. Det skal være så let at være kristen, at det er svundet ind til ingenting.


Men ender vi ikke blot med en endnu større rævekage af en religion, for nu at bruge dit eget udtryk, hvis religion ligefrem skal være beviselig?


- Vi vil finde frem til en konsensus om, hvad religion er. Opdage, at der findes nogle naturlove eller overnaturlove, som gør, at man godt kan opnå en konsensus. Ligesom man har en konsensus om, hvad videnskab er, og så kan rumme alle mulige forskelligheder inden for denne videnskab.


Nu er de fleste danskere, hvad man kan kalde kulturkristne. Det er vel de færreste, der taler med engle. Hvorfor tror du, at en frisættelse af empirien vil gøre kristendommen mere levende?


- Det er dogmatikken, der spærrer for de religiøse erfaringer. Og hvis intet sker, vil det da være den første periode i historien, hvor guderne nægtede at manifestere sig. Det religiøse og det overnaturlige er en del af den menneskelige situation, simpelthen, siger Erwin Neutzsky-Wulff, som også har en plan for, hvordan genvækkelsen kan ske:


- Dels skal de kristne søge tilbage i de originale skrifter og acceptere urkristendommen som brugsanvisning i at opnå religiøs erfaring, og dels skal der ske en genvinding af gamle idealer som viden, forståelse og intelligens, som ifølge Neutzsky-Wulff er gået i tabt i såvel samfundet som religionen i dag.


- Tro skal forpligte. Det skal ikke nødvendigvis være let at tro. Og det er da langt bedre end i dag, hvor vi siger, nå ja, vi er alle kristne og lad os så ikke tale mere om det. Vrøvl. Vigtigst af alt er nu, at vi får en debat om, hvad religion og kristendom overhovedet er. Det er grundlaget for denne pennefejde, slutter den benævnte ikke ringe udfordring for kirken.


Handsken er nu kastet. Hvem samler den op?


© Steffen Moestrup og dagbladet Kristeligt Dagblad